Vi kan være super gode til at måle os med andre, lade os inspirere og blive tryllebundet af andre forældre online, der filtrerer alle bumps og sving fra. Udfordringen er bare, at det ikke helt matcher virkelighedens rammer for de fleste familier. Børn kan være utrolig stride over for deres forældre, fordi det er der de har det trygt nok til at prøve grænser af. Forældres største opgave er at være tålmodige og tilgivende, når barnet har det svært af den ene eller anden årsag.
Som forældre vil man jo bare gerne sit barn det bedste, nogle gange kan det bare føles som et utroligt utaknemmeligt og nedslidende job 🥴 Og den værste kritikker kan faktisk være en selv. En ting er sikkert, hvis man hver dag gør sit allerbedste for ikke at fejle og gøre alt efter bogen, ender man med garanti nedslidt og nedtrykt. Husk at af fejl lærer vi og dygtiggøre os, vi kan ikke ramme målet perfekt hver gang, vi kan stile efter det, men vi bør ikke dunke os selv i hovedet , hvis vi misser ved siden af i ny og næ. Det ville vi jo heller ikke gøre overfor vores børn 🙂
Mest af alt, handler det om at være i nuet med børnene og møde dem hvor de er
Anerkendelse er at se sit barn i deres situation/miljø og øjenhøjde. Forstil sig hvad det er, der kan være svært for barnet. Og vise forståelse for hvorfor barnet derfor agere, som det gør 🙂
Det handler også om at anerkende en selv som forældre, kende til ens styrker og udfordringer, og navigere så godt man kan med de værktøjer man har at gøre godt med. Være god ved sig selv, og vise sit barn det også. Det er sundt for dem at se at voksne formår at være gode ved sig selv og sige “pyt” også når de selv begår fejl, men også kan rette sig ind efter det næste gang 🙂
At være anerkendende over for andre og sig selv er en måde at vise omsorg på. Relatere og reflektere på handlinger og situationer barnet og en selv er i. Når vi viser omsorg og kærlighed over for os selv, kan vi være bedre til at lære børnene det også. De ser og mærker deres forældre, vores humør og vores måde at takle os selv på.
Det største man kan give sit barn er kærlighed, vise kærlighed til sig selv og kærlighed overfor andre. Det kan vi bedst når vi husker at ære os selv også. 💜
Det at sætte ord på vores og barnets handlinger er med til at give de små børn et godt ordforråd, og støtter dem i at føle sig set og hørt.
Små børn, har brug for korte og konkrete sætninger. Det kommer meget hurtigt mange hvorfor’er, og det kræver overskud at gentage sig selv 376 gange, om ikke andet er det det der skal til. Det er lidt som en test barnet laver, for at se hvor langt snoren kan strækkes 😅
Stil ikke for mange valgmuligheder op, det er for svært for de yngste at tage stilling til. 2-3 valg når de er under 6 år kan være nok. At lade barnet kunne vælge mellem få, giver dem stadig en følelse af medbestemmelse, noget de har meget lidt af(tæt på ingen) jo mindre de er. Nogle kan selv genkende hvor svært det kan være, jo flere valgmuligheder der er, det kan hurtigt blive for uoverskueligt både for børn og voksne.
Hjælp dig selv lidt og hold debatterne på et minimum, ikke for lange forklaringer eller sætninger. Det gælder også når de bliver større, det gavner ikke at snakke ørerne af dem 🙂 De hænger sig alligevel for det meste kun til det de selv føler at høre. De fleste der svagt kan mindes deres teens år, ved vi ikke var et hak bedre selv 😅🤷♀️🤦♀️
Seneste kommentarer