BØGER

Bøger er fantastiske! Herhjemme har børnene deres eget 'bibliotek'. Det rummer alt fra faglitteratur til skønlitteratur. Mest læser de magiske fortællinger, men har stor forkærlighed til deres fagbøger også, bla deres bøger om hvordan ting er blevet til(evolutioner) og så deres store børneleksikon. Vi læser en hel del herhjemme, hver aften, og nej de store får ikke billederne af se i historierne mere, for de bøger vi har for dem er for det meste meget beskrivende og de har med tiden (fordi vi har læst fra de var små) lært selv at danne sig billederne til historierne, også en vigtig ting at lære, at kunne bruge fantasien og danne billeder ud fra beskrivelser 🙂

Hvis man gerne vil styrke sit barns ordforråd tidligt så er bøger vejen frem. Når de er helt små, gælder det om at sætte ord på alt det man laver og gribe muligheden for at læse for dem tidligt, så de vænner sig til det. Der vil komme en periode, hvor de ikke har den store lyst eller ro til at få læst bøger, men den kan være kort, hvis man har gået i gang med at introducere læsning tidligt 🙂

Vi har listet nogle af børnenes ynglingsbøger aldersopdelt herunder til inspiration.

FOR DE MINDSTE

📚 DEN STORE SNIKKE SNAKKE BOG 📚

(Bogen er udgået fra forlaget og skal derfor bestilles online hos ciha.dk)
Den store snikke snakke bog er lavet til børn mellem 18 måneder og 4 år, hvis sprog konstant er i udvikling, og hvis ordforråd dagligt vokser. Bogen hjælper denne udvikling på vej, da børnene aktivt får brugt og øvet sig i sproget via forslag til samtaler og leg, som den voksne læser introducerer.

Bogen giver anledning til snak med barnet, siderne giver også forslag til, hvad man kan snakke om med sine børn.

📚 TOTTE OG LOTTE BØGERNE 📚

Totte og Lotte bøgerne er fantastiske situations bøger der beskriver situationer i børnehøjde. Den hjælper både børn og forældre til at få et indblik i, hvordan der kan være at være barn i en specifik situation 🙂 

Vi har læst dem en hel del gang og hver gang vi skal til fx tandlægen, læser vi bgen om “Lotte hos tandlægen” nogle dage op til vi skal afsted med den yngste(på 3,5 år nu) 🙂

Jeg ved ikke om det er pga bøgerne eller vores børn bare er vældig gode til at komme til lægen, men har læst bøgerne op til et visit, mens de var små,  så det ikke virker, som så svært en øvelse at komme igennem 🙂 

De er også gode, som læs selv bøger når børnene bliver ældre

📚 BARBAPAPA 📚

Vores yngste på 3,5 år er stor fan af Barbapapa! 🙂 Bøgerne giver anledning til at snakke om en masse, lære om farver, musik og figurer, omverdenen og familie

Den er svær at tage hul på få de helt små, da det kræver en vis kendskab. Dog er den ideel at læse når så barnet er klart 🙂

FOR 4-7 ÅRIGE

📚 FIND HOLGER & FLUNKER BØGERNE 📚

Disse bøger er skønne at kigge i. De giver anledning til megen snak om de forskellige illustrationer og situationer der er tegnet. Man bliver hurtigt fanget af diverse detaljer 🙂 

Bøgerne er super afledning når tiden skal gå uden at børnene bemærker det 😉 De bliver detalje orienteret. Opmærksomme på situationer og lærer at fokusere. 
Vi bruger gerne 1 time på en bog, det er rigtig god fordybelse 🙂 

📚 MORMORS GEBIS & MUSTAFAS KIOSK 📚

(Godt til at forbedre ordforrådet og blive skole parat)
Disse bøger er nutidens Halfdan Rasmussens. Det handler om sjove rim med højst mærkværdige situationer. De lærer børnene at rime på en sjov måde. Der er mange skøre illustrationer i og endda en lille skatte jagt efter Mormors famøse gebis på hver side 🙂 

Her er en lille smagsprøve:
En frø begik et bankrøveri, med en kniv og en kotelet
Tog fejl af dørene og flygtede ud, på bankens toilet
Politiet kom og bankede på
– luk op, du skal i brummen
– I får mig aldrig, svarede den
og skyllede sig ud i kummen

📚 Det Magiske Hus I Træet – af Mary Pope Osborne 📚

En Bog serie jeg varmt kan anbefale som kan tages i brug allerede ved 3 års alderen, som højtlæsningsbog, er Det Magiske Hus I Træet! Den formår at fortælle levende og inddragende så man som barn kan blive fænget hele vejen igennem. bøgerne er ikke så tykke med har en god længe og dybde for hver historier. Og så indeholder den fakta med magi, slet ikke ringe kombination! Vi har læst hele serien omkring 7 gange nu🙂 I kan læse om den første bog hernede(de fås i boghandlen for 79,- kr stk eller online til 69,-)

Dinosaurerne Kommer! (bog 1 i serien)
Jakob og Anne finder et mystik træhus i skoven. De får lyst til at undersøge det. Men det skulle de aldrig have gjort. Huset i træet fører dem nemlig tilbage til den tid, hvor der levede dinosaurer. Hvordan kommer de hjem igen?
Huset i træet fragter børnene på de vildeste og spændende eventur i tilbage civilisationens historie og i magiske eventyr, hvor de bla også lærer om tabte tidskrifter, sagn og fx hvordan Anonymous kom til som et anonym for dække af forfattere…

Serien har indtil videre 24 bøger tilknyttet og der har længe været snakket om endnu 10 kunne komme på tale(de er der vidst på engelsk men mangler at blive oversat)
Rigtig go læse lyst 🙂

📚 ELVERDRONNINGENS RIDDERE 📚

Seriens rammer er i en magisk setting om Elver, feer, trolde og enhjørninger mm. Den er faktisk både rettet til piger og drenge. Der er kærlighed med, men også kampe. 

I hver bog møder du endnu en profil i Elverdronningens rige, der skal op imod deres livs kamp. Der er mange ting at lære ved bogen(hvis man vil snakke med børnene om det) så som at se kampens udfald ud og være på forkant – hvornår skal man flygte og hvornår skal man kæmpe. Kærlighedes små glæder der præger fortællingerne om længsel og ridderlighed – noget der hurtigt kan gå tabt i generationer. Og medmenneskelighed som er en stor del af karakterernes profiler.

En serie vi gav vores mellemste i gave da han blev 5 år, det var med til at fodre hans lyst til at lære at læse selv 🙂👍

📚 BEN10 📚

(En blanding af en tegneserie med reel tekst i.)
Ben, bedstefar Max og kusine Gwen er på camping ferie i bjergene. Det tegner til at blive en rigtig kedelig sommer, synes Ben. Men ude i en fjern galakse raser en krig. Snart rammer en meteor planeten jorden og det bliver Ben Tennyson på 10, der i krateret i skoven finder en ganske særlig genstand. Den minder om et ur, men har særlige kræfter, der pludselig gør sommeren meget mere spændende…

Ben tager uret på og da han prøver det af bliver han forvandlet til et af rumvæsnerne, urets kan kalde frem(det viser sig der er 10 rumvæsen skikkelser lagret i uret). Ben bliver ved et tilfælde helten i en situation og får smag for at gøre gode ting med uret. Rejsen for Ben, Max og Gwen bliver kun mere spændende for hver bog.

Serien rummer mindst 15 bøger

📚 BEN10 – ALIEN FORCE 📚

Serien er en fortsættelse til BEN10 og er meget lig med tidligere version. Den er læselig så snart man har knækket læsekoden. 

Vi har også haft læst denne serie MANGE gange for børnene og glæden er lige stor hver gang 🙂 

Serien rummer 10 bøger.

📚 HELT 📚

Denne serie handler om at det er læseren der er helten i historien. Altså det er barnet(og forælder) der vælger historiens udfald ud fra valg muligheder stillet ved hvert kapitel. Den læner sig op af de gamle D&D bøger(dungons and dragons) Men her kommer man ikke til at skulle starte alt for meget forfra ved fejl 😉

Bøger vi har haft købt ind til vores læselystige mellemste (den gang 7 år). Han har været meget glad for dem med mellemrum 🙂👍

FOR 7-12 ÅRIGE

📚 ALTINGS HISTORIE 📚

Denne bog er bøgernes svar på Google! Den fortæller hvordan alting er oprindet og tager en med skridt for skridt i udviklingen inden for hver ting. Illustrationerne er super flotte og der er korte, men konkrete forklaringer på hvert udviklings trin 🙂 

Børnene elsker at kigge i bogen. Selvom bogen er kronologisk i udviklingen af tingene kan man nemt læse om det emne man synes er mest spændende og skippe dem man ikke har lyst til fra gang til gang. 

Bogen er fra, da vi forældre var børn, og findes derfor desværre kun på loppemarkeder, antikvariater eller i genbrugsbutikker.

En bog vi købte til vores ældste (den gang 5 år) for at besvare alle hans nysgerrige spørgsmål 🙂👍

📚 DEN MAGISKE TYV 📚

Et univers hvor Oliver Twist møder Harry Potter og bliver til en og samme karakter. Fortællingen om den arme gadedreng(tyv) der overlever Tusmørkekvarterets skæbner og tages i lære hos Troldmanden Nevery. For senere at stille bekendtskab med hans Locus Magicalicius, den stærkeste af dem alle. Herefter starter et samarbejde om at redde den magiske verden for den uddøende magi…
Bøgerne er desværre udgået fra forlaget, men findes bla på DBA. Der er 3 Bind alle på lidt over 400 sider

Vi har læst dem en 3-4 gange og de er stadig gode at hive frem fra hylden 🙂👍

📚 WOA – Kit A. Rasmussen 📚

(En serie med 3 bøger.)

Denne serie læner sig meget op at Tempelridderne. Den foregår delvist i Danmark, hvor børnene kommer fra og så tager de på udflugt i arkæologiens verden. 

KEJSERENS HEMMELIGHED (BOG 1)
Kina 1567:
En Kejser begraves, men da graven lukkes bliver en mand spærret inde.

Kina i dag:
Et hold arkæologer åbner graven og finder til deres overraskelse to døde. Ikke bare det – der er noget meget mærkeligt ved den ene.
Men Athena er totalt ligeglad med gravens hemmelighed. Hun har problemer nok, for hendes mor er forsvundet under en anden udgravning, og Athena har fået en hemmelig dagbog tilsendt.
William derimod er på sit livs eventyr, og det bliver endnu vildere, da det viser sig, at graven rummer flere mysterier, end nogen kunne drømme om.

📚 WIMPY KID 📚

Er en serie af bøger på omkring 22 styks der er oversat til dansk

For børn i alderen 9-12 ca. Hver bog er på ca. 220 sider.
Det er ofte pinlige fortællinger om en dreng der kommer ud i udfordringer socialt og i skolen.

Vores mellemste på 9 har læst næsten alle bøgerne i serien og synes ret godt om dem🙂👍

📚 MONSTER JAGTEN 📚

(En serie med 42 bøger for nu)

Handlingen i hver enkelt bind er afsluttende. 

Monsterjagten er en fantasyserie skrevet af Adam Blade. Serien handler drengen Tom, som i hver bog skal bekæmpe et nyt monster. En ond troldmand har nemlig kastet en forbandelse over landet, og den skal Tom forsøge at bryde. I nogle af bøgerne bevogter monstrene over nogle skatte, som Tom skal bruge.

📚 ARTEMIS FOWL 📚

(En bog serie på 8 bøger for nu)

12-årige Artemis Fowl er superintelligent og et kriminelt vidunderbarn. Han har den mest fantastiske intelligens! 

Men selv Artemis kommer på dybt vand, da han kidnapper feen kaptajn Holly Short fra Nedre Imperiums Sikkerhedspoliti for at forøge familieformuen med et ton fe-guld i løsepenge. (bog 1 i serien)

Vores mellemste på 9 har læst nogle af bøgerne i serien og synes ret godt om dem🙂👍

📚 TOM GATES 📚

(En serie med 18 bøger på engelsk, hvor 12 af dem er oversat til dansk)

Tom er tilbage med flere kruseduller og super grineren dagbogsoptegnelser i sin syvende bog på dansk.

Toms far synes, at Tom ser for meget TV og får for lidt frisk luft, så han foreslår at de bygger en drage. Tom mener, det ville være meget lettere at få frisk luft, hvis han havde en hund at gå tur med. Men det kommer ikke til at ske, for hans storesøster Delia er ”allergisk” overfor hunde. (Ligesom Tom er overbevist om, at han er allergisk overfor Delia!) Til gengæld har den nye nabo, hende den virkelig-grimme-grimasse-pige, en lige så grim kat, som bliver ved med at trampe rundt i Toms have. Det er næsten lige så godt som en hund… NOT.

Tom, Derek og Norman skal også se at få gang i nogle seriøse øvere med Dogzombies, inden de skal til audition til ROCKMAGASINETS store banddyst. Men heldigvis har de masser af tid – tror de i hvert fald …

Vores mellemste på 9 har læst nogle af bøgerne i serien og synes ret godt om dem🙂👍

FOR 12-15 ÅRIGE

📚 HARRY POTTER OG DE VISES STEN 📚

Bogen handler om den forældreløse Harry, der bor hos sin tante, onkel og fætter, der ikke bryder sig om ham. Fætteren Dudley har hele to værelser og stakkels Harry bor i kosteskabet under trappen. På Harrys 11 års fødselsdag får de besøg af Hagrid, en halvkæmpe, som fortæller at Harrys far var en troldmand og hans mor en heks. Hagrid er kommet for at fortælle ham, at han skal starte på troldmandsskolen Hogwarts og lære magi ligesom sine forældre. På skolen bliver Harry hurtigt gode venner med den rødhårede Ron og den bedrevidende pige Hermione, der hjælper ham med at finde ud af hvad det er skolen holder hemmeligt i den forbudte korridor og hvad det hele har at gøre med det lynformede ar i Harrys pande. 

Bogen har lixtal 36,4

Vores mellemste på 9 har læst den og synes ret godt om den🙂👍

📚 HARRY POTTER OG DØDSREGALIERNE 📚

Harry er blevet pålagt en dyster, farlig og tilsyneladende umulig opgave. Han skal finde og ødelægge Voldemorts tilbageværende Horcruxer. Sammen med Ron og Hermione begiver han sig ud på den håbeløse færd. Ingen af de tre har nogen anelse om, hvor de skal lede. Og de har ikke meget tid, for Voldemort leder også

Bogen er på lidt over 650 sider med lixtal omkring 36

Vores mellemste på 9 læser den og synes ret godt om den🙂👍