DIAGNOSER, BOKSE & MANGFOLDIGHED
Gennemsnit, generalisering og snæversynet forståelse, skaber bokse og begrænsninger for flertallet. Bokse som bliver skabt for at skabe forståelse for forskellighed. Så man kan placere alle i kategorier og mennesker kan finde frem til hvilken hylde de hører til på. Men hvis behov er det? Og hvem skaber disse streger, afgrænsninger og rammer? Fx Diagnoser, hvad er det lige vi skal bruge dem til? Og hvorfor findes de egentlig? 🤔
Ja , det er naturligt at ville passe ind i en flok, et fællesskab. Helt grundlæggende er det for at være en del af noget større, af behov for sikkerhed og overlevelse, fysisk og psykisk. Fællesskaber er i dag oftest rummelige og brogede. Det der afgrænser dem er interesse områder, i nogle tilfælde tilhørerende kompetencer/styrker. Det der (kan) begrænser dem er synspunkter.
Diagnoser
Hvad er det?
For langt de fleste er “Diagnose” negativt ladet. Hvilket faktisk giver ret god mening, når man slår det op i en ordbog.
- Diagnose består i at bestemme en sygdoms eller et handicaps art. Ordet diagnose stammer fra græsk. Dia betyder gennem, og gnosis betyder kundskab.
En lidelse er jo ikke ligefrem anset for at være en positiv ting. Så når man snakker om diagnoserede børn, så er det for mange let at anse dem som børn med en lidelse, eller sagt med andre ord = en dårligdom. Og kategoriseret dem som uden for normalen, værende unormale.
Tror da det er de færreste forældre der ønske at deres barn/børn bliver kategoriseret negativt og set på som havende en dårligdom. Intet under at “udredninger” afskrækker mange. Hvorfor skal man “udredes” for at være? 🤔 og hvorfor og hvordan er forskellighed defineret som en sygdom eller et handikap?
Hvordan bruger vi det?
Man er tilbøjelig til at tænke at det kan være manglende indsigt og et forsøg på at skabe forståelse, for personligheder, adfærd og mønstre. At klassificere og bestemme rammer for at afmystificere det ellers abstrakte. Og nogle kan virke til at bruge det, som en slags undskyldning eller retfærdighed i at være anderledes, at vi er forskellige.
- En diagnose er en bestemmelse af, hvilken sygdom eller forstyrrelse en patient lider af.
Diagnoser bruges altså til at beskrive personligheder og handlingsmønstre, men opfattet i en negativ ladet kontekst. Noget der mest af alt minder om en dårligdom. Noget der er anderledes fra det almene menneske, almene som i gennemsnittet.
Hvorfor bruger vi det?
Viden er magt! Klogskab en berigelse. Man bruger diagnoser for at vide sig sikker og føle trykhed i det kendte, frem for usikkerhed i det uvisse. Bokse er afgrænsede og konkrete, håndterbare og definerbare. Med andre ord, “alle er noget, ingen er ingenting” samtidig er det vigtigt “bare at være”. Filosofi er undren. Filosofiker en kritiker. Alligevel anset for klogere end gennemsnittet 🤷♀️
- Jeg ved at jeg intet ved – Sokrates’ sokratiske paradoks(Sokrates’ forsvarstale Apologien) skrevet af Platon
- Klogest er den, der ved, hvad denne ikke ved – Dansk oversættelse
- Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved – Omformuleret til nutidens tale
Sokrates – Filosofiker
Platon – Elev af Sokrates
Spøjst er det nu, at for at finde frem til forskelle tager man gennemsnittet, som den almene menneskes adfærd, og ud fra dette finder afvigelser, som man derefter klassificerer som diagnoser. Gennemsnittet udgør en utrolig snæver gruppe, hvilket må betyde at diagnosticerede udgør flertallet, interessant ik? Hvad skal vi så bruge det til?
Konklusion
Den objektive konklusion må være: At man diagnosticerer for at finde svar, forklaring og afgrænse. Hvordan man vælger at benytte den viden der kommer med diagnosen er op til det enkelte individ. Hvordan andre agerer over for diagnoser kommer an på samfundets forståelse for mangfoldighed/forskellighed.
Den filosofiske konklusionen må være: for ikke af frygte det uvisse, må det derfor defineres. Definitionen er en fælles mængde af større omfang, flertallet = mangfoldighed. Hvad kan vi lære af det?
Mangfoldighed
Anerkendelse af forskellighed som styrke og fremdrift 🥳
Mangfoldighed! Ja! Plads til alle! En for alle og alle for en, for sammen er vi stærkere og derfor kan vi udvikle (os).
- At indeholde mange forskellige sider og aspekter; det at være varieret
Personlighed er nærmest som et fingeraftryk, kombinatorisk nærmest uendelig at definere. Utrolig svær at måle på, for ikke umulig! Skræmmende? Eller stærkt?
Man kan ikke udvikle med ensartethed, man kan udvikle med ændringer og forskelle ved hjælp af flere facetter/komponenter og værktøjer. Vi kan flyve! Fordi vi både kan bygge motorer, designe karosser og udregne hvordan disse sammen kan skabe opdrift. Det kan vi fordi vi i fællesskab hver har vores kompetencer/styrker inden for hvert område. Havde vi alle været ens, lemminger, ville det aldrig være muligt at skabe fremdrift/udvikling.
- Kombinatorik er en matematisk disciplin, hvor man studerer, på hvor mange måder et sæt af elementer fra forskellige grupper kan sættes sammen
Konklusion
Matematisk set må konklusionen må være at vi alle har en diagnose, for at kunne diagnosticere og kategorisere. Men at mængden af diagnoser passende til hvert enkelt er udefinerbare og derved ubrugelige. Da de ikke kan afgrænses og derved give svar på det man søger viden om. 🤓
Vi er alle af værdi, men uvurderlige.
Yesterday is history, tomorrow is a mystery, today is a gift that is why it is called the present
Den største gave er livet.
Seneste kommentarer