HVAD ER TEKNOLOGIFORSTÅELSE
Nettet er proppet med ordet Teknologiforståelse de sidste par år. Efter et par nedlukninger af Danmark, ja og i verden, er det kommet mere på tale at børn skal lære om “Teknologiforståelse”. I dag er meget af vores samfund struktureret til at køre online, vores egen private struktur også. Kommunikation er også blevet en stor del af at være online, nogle(et fåtal af voksne) har dog lettere ved denne færdighed end andre desværre 😅
Hvad er der af forventningsafstemning og krav til børn i dag. Børn er i dag født i en digital tidsalder. Bør de lære mere om det eller skal det være op til dem selv at vælge, hvad de har lyst og behov for at sætte sig ind i 🤔 En vis grad af viden bør dog følge med, som da vi forældre fik PC-kørekort i skolen. Det handler om “learning by doing” for at få en forståelse af teknologien. Dette kan ikke primært være teoretisk sat op, hvis børnene skal lære mere om Teknologi. Det handler også om at undre sig og stille spørgsmål, spørgsmål som hvorfor slukker lyset i køleskabet når man lukker døren og hvorfor bipper det hvis man ikke lukker døren, og finde svar på behov og adfærd dertil. Udviklere arbejder løsningsorienteret til brugers behov ud fra deres handlinger.
Alle bør lære at agere og navigere online, jo før de kan det, jo lettere får de det når de for alvor skal gøre brug af det, for vores samfund er nu en gang sat sådan sammen at det meste kontakt sker online.
Men der er stor forskel fra at være bruger til at være udvikler. Hvis man vil lære at udvikle til brugere, så bør man starte med at lære hvad Teknologiforståelse er, hvordan, hvad og hvorfor vi bør lære det og bruge det. Dernæst kan man starte med at lære at programmere for sjov! Der findes flere tilbud for dette, Mom2Day.dk har også online opgaver til børn for at lære at kode.
For at give en bedre forståelse af Teknologiforståelse, kan man trækker sammenhæng til alm hverdags ting.
Teknologiforståelse
Hvad betyder Teknologiforståelse?
Teknologiforståelse er oversat fra Digital Literacy. Her arbejder man i 4 spor:
1. Demokratisk deltagelse
2. Computationel Tænkning
3. Digital Handleevne
4. Digital Design og Designprocesser
Computationel Tænkning = Computational Thinking, som stikker lidt ud i for forståelse af de 4 spor, er kort fortalt en sammensætning af flere tankeprocesser/tænknings kompetencer:
- Algoritmisk tænkning: at tænke i trin for trin- instruktioner
- Dekomposition: at nedbryde et problem i mindre dele, som kan håndteres
- Abstraktion: at kunne udlede det væsentligste og skjule mindre vigtige detaljer i problemløsningen.
- Mønstre og generaliseringer: at kunne udlede mønstre og generalisere løsninger, både i en konkret problemstilling; men også på tværs af problemer.
Hvis man skal overføre det til dagligdags aktioner, for at gøre det mere forståeligt, så minder det om det vi starter med at tillærer os som små børn, det der hedder rækkefølgernes verden i menneskelig udvikling. Det 7. tigerspring i barnets udvikling, som fortsætter op til 10. tigerspring. Vi lærer nemlig tidligt at forstå, at for at komme i mål med en større aktion, kræver det flere trin for at nå derhen.
Disse trin kaldes:
- Rækkefølgernes verden – 7. Tigerspring: Lærer fx at stable klodser, trin for trin og bliver mere undersøgende
- Programmernes verden – 8. Tigerspring: Lærer fx at forstå handlinger og programmer(strukturer)
- Principper – 9. Tigerspring: Lærer fx at bestemte handlinger => bestemte reaktioner, konsekvensberegning starter
- Systemer – 10. Tigerspring: Lærer fx at ting er forskellige(mennesker imellem og dyr imellem) og regler
Et eks. kan være at barnet ser et objekt højt oppe, som det gerne vil have, det starter tankeprocesserne som, at bryde udfordringen ned i mindre bider, så man trin for trin kan samle/stable objekter/værktøjer, for at komme højere op. Det er ikke væsentligt for barnet at vurdere risici for at falde ned i første overbæring, da det ikke har prøvet det endnu og ikke har lært at konsekvensberegne på det.
Øvelse gør mester og for hver gang barnet fejler i processen, lærer det at tilrette sin løsningsmodel. Bla. at der skal tages højde for stabilitet, balance, og risici vurdering. Hvor nogle når konklusionen, at nå målet hurtigere, lettere, mere sikkert: ved at få den voksne til at give det til en(som når man køber sig til nye systemer, frem for at udvikle på dem man har for at optimere dem) 😉
Hvad er det vi skal lære?
Hvorfor og hvordan kan vi bruge Teknologiforståelse?
Da vi lever i en digital tidsalder, er det vigtigt at vi lærer at forstå den. Det er vigtigt at vi udvikler os, vores forståelse og vores samfund, i sammenhæng med at der (kan) komme flere og flere (og mere komplekse) værktøjer og løsninger digitalt, som vi benytter til dagligt. Vi er alle brugere af digitale værktøjer, men for at der sker udvikling, skal vi kunne viderebygge på disse. Det kan vi først når vi forstår at tænke i de processer der kræves for at udvikle dette.
Tankeprocesser der minder om noget vi faktisk har lært tidligt i vores liv, men som vi ikke bemærker at vi gør mere, vi gør det bare. Det er med andre ord blevet indlevet vaner i os. Så man kan måske godt sige at Teknologiforståelse er at skabe opmærksomhed og forståelse for hvorfor og hvordan vi(en computer) tænker som vi(den) gør, for at kunne arbejde løsningsorienteret med komplekse problematikker i vores samfund og i verden på en digital måde.
Udvikler vs bruger
Hvad kan vi bruge Teknologiforståelse til?
Et eks. på dette kunne være at gøre os mere sundhedsorienteret, vha digitalisering. Det har man fx gjort med at designe skridttællere, så man kan får en indsigt i sin velvære og tager aktion herpå. Et andet eks. kan være udfordringen med udviklere vs brugere. Hvordan man kan skabe trafik/indkomst/omsætning i erhvervslivet ved at få folk til at følge vejledningerne (online) og købe/benytte produkterne. Ved at udvikle online løsninger/programmer/systemer, der så simple som overhovedet muligt og minder så tæt på hverdagsaktioner som muligt.
Udfordringen er reel nok. Fx hvis man ser en landskabsarkitekt skabe lige linjer og skarpe hjørner, så vil en bruger typisk hoppe over hvor gæret er lavest og skære hjørnerne fra og dermed skabe en direkte passage fra A til B og med tiden skabe elefantspor i græsset 😄 Dette er et typisk Udvikler Vs. Bruger tilfælde IRL(In Real Life), som udviklere i dag bruger enormt meget tid på. Hvordan skaber man de mest simple løsninger, som brugere efterfølger.
For Online er det lidt anderledes og så alligevel ikke, her bliver brugerne tvunget til at tage nogle valg, som udviklerne sætter op for dem. De kan ikke undvige, men de kan vælge at forlade websitet/appen, hvis ikke det opfylder brugerens forventninger/krav til udbyderen. Lidt som når kunder boykotter butikker eller butikskæder fysisk af forskellige årsager.
Dette er man selvfølgelig ikke interesseret i, for langt de fleste ville miste en masse kunder så. Derfor findes der det der hedder UX/UI også kendt som – User experience(bruger oplevelse)/User interface(brugerflade), som man benytter sig af for at sørge for at skabe det bedste rammer for online besøgende. Førhen sagde man at “kunden altid har ret” alternativ ville de holde op med at handle der, hvis ikke konceptet var dem passende, derfor laver mange brugerundersøgelser for at bedre dette. Online er det statistik der afslører brugerens handlinger, som man kan agerer, justere og tilrette efter. Man prøver hele tiden at reagere ud fra dette for at skabe så meget trafik og interaktion online på webstederne som muligt.
Hvordan fungerer det online så?
At være online er lidt som at gå på restaurant
Der er flere led i oplevelsen der gør det muligt at fortage aktiviteten. Det samme sker online, hvor informationer skifter lokationer frem og tilbage, for at vise og tillade brugere at benytte nettet. Det er ikke meget anderledes end på en restaurant. På restauranten er der nødt til at være flere roller og hænder for at skabe oplevelsen: en ejer(host), en kunde(user), en tjener(api = bindeledet for informationerne), en kok(udvikler). Alle skal spille samme spil og samarbejde for at nå i mål og skabe den bedste bruger oplevelse.
Hvad så med AI?
Hvor er vi på vej hen og hvem har kontrollen?
AI står for Artificial Intelligence, Kunstig intelligens. Der har i flere år været arbejdet på at udvikle computere til at tænke selv ved brug af disse (tanke)processer. Hvor vi lander henne, kommer an på menneskets evne til at skabe rammer som begge typer intelligens kan leve under.
Seneste kommentarer