MOM2DAY WEBSITET

Mom2Day er startet for at give videre, den viden vi har opnået med vores børn. Der er små fif og gode råd, som har hjulpet os igennem livet med 3 børn. Websitet bliver løbende opdateret som vi kommer i tanke om flere ting 🙂

Hvorfor lave Mom2Day.dk?. Det startede med at vi gerne ville videreformidler vores viden, så andre kunne tilgå dette uden at skulle igennem alt for mange prøvelser for at finde det der virkede før næste fase ramte 😅 Men så landede Corona i 2020! 

Da jeg underviser frivilligt i en NGO forening nede i Microsoft, en gang om ugen, blev også dette rykket online. For at kunne samarbejde bedst muligt med mine medfrivillige og lære børnene at programmere, rykkede jeg så mange af mine opgaver online. Det var lidt svært at vende sig til i starten, mest det med at man ofte underviste for slukkede skærme og lydløse mikrofoner, så man var nødt til at holde snakken i gang og spørge ind til børnene når de lavede opgaverne, både for at hjælpe, men også for at se om de sad fast eller ikke bare sad og spillede😄

Opgaverne er designet og inspireret af mine egne børn, ønsker fra børnene jeg vidensdeler til og fra mine snakke med flere frivillige i foreningerne. Da Danmark så småt åbnede op igen, låste jeg nogle af siderne. Men opdagede hurtigt fordelen ved at have dem åbne, sådan at de børn der bare kørte derudaf havde mulighed for at gå ind og køre opgaverne igennem, så de ikke blev holdt tilbage. Samtidig kunne dem der havde behov for mere hjælp følge med på storskærmen.

Hvad så med BARNETS UDVIKLING OPGAVERNE, hvordan kom det til? Corona ramte igen Danmark i år (2021), med en nedlukning. Denne gang var jeg dog forberedt! Både med materialer til mine egne børn og opgaver til dem jeg vidensdeler til. Men vi var ved at have lavet de fleste opgaver herhjemme, så en dag brainstormede jeg med vores børn og vi kom frem til lege og OPGAVER selv, med ting som var interessante for dem og som de gerne ville lære mere om 💜 Jeg gik straks i gang den aften med at sætte opgaverne op så de så indbydende ud, ud fra børnenes farve valg og retningslinjer for opgaverne. Dagen efter fik de mulighed for at korrigere og justere på dem, så de sad lige i skabet for netop deres ønsker.

Så længe jeg har lyst til at lære mere og fra mig, vil Mom2Day være åbent for alle til at benytte 💜

Grafik

Online opgaver i Grafik & Design

Jeg har altid været glad for at være kreativ, sammen med mine børn og ved PC. Derfor har jeg også vidensdelt GRAFIK & DESIGN i 2-2,5 år som frivillig. 

Scratch

Online opgaver i programmering

Første gang jeg lærte om Scratch var i 2014 da min søn og jeg hentede appen ned og prøvede at lave en historie. Det var sådan jeg igen kom i gang med at genkalde det jeg havde lært om at programmere. I dag er jeg stadig ikke en haj til Scratch 😅 men jeg prøver at lære mere og nyt, når tiden er til det eller mine børn gerne vil lege med det. Jeg har gennem årene lavet forskellige spil i spil(ikke det vilde), som måske også lander på sitet herinde en dag. Indtil da kan man se det spil jeg har lavet med mine børn under SCRATCH.

Stencyl

Online opgaver i programmering

STENCYL blev jeg fan af efter en medfrivillig havde lavet online forløb med det under Corona nedlukningerne. Det er også ham I får lov at lære fra herinde i opdelte frekvenser 🥳

HTML & CSS

Online opgaver i programmering

Jeg har lært HTML/CSS under min uddannelse for mange år siden. Og havde egentlig lagt det på hylden, da arbejdsmarkedet ikke lige havde så mange muligheder den gang. Der skulle gå år før jeg igen tog det op igen, efter jeg blev frivillig. Nu elsker jeg at jeg igen kan være kreativ med HTML/CSS og prøver at genkalde det JavaScript og Database jeg lærte den gang 🙂

Python

Online opgaver i programmering

Jeg begyndte at lære PYTHON, ved at være kreativ med Python Turtle Graphics 🥳 En af mine medfrivillige, var så rar at afholde en workshop med det sammen med mig, hvor vi lavede noget helt basis programmering. Senere lærte han mig at lave spil, som sten-saks-papir, Yatzy, og Hang-man 😄 Jeg har stadig lang vej igen, og indtil jeg har gennemgået alle opgaverne herinde med de børn jeg vidensdeler til, så vil det meste af den sektion være låst 😉

C#

Online opgaver i programmering

Opgaverne til C# kommer når jeg har tid til at lave nogle flere og sætte mig helt ind i det igen 😅

GDevelop

Online opgaver i programmering

Dette er en tilføjelse, en rejse tilbage i tiden om man vil 😄
Jeg stødte på GDevelop i 2022 ca 1 år efter det kom frem. Jeg var helt solgt! En Game Engine, der både kan arbejdes med i no-code eller code(Javascript)! Jeg tog kontakt til dem, for der var en masse spørgsmål jeg manglede svar på. GDevelop er også gratis, som alle de andre programmer jeg bruger. Det korte af det lange er at jeg endte med at lave et BLOGINDLÆG for dem omkring GDevelop workshoppen jeg afholdte for børnene jeg vidensdeler til. Børnene i afdelingen er vilde med programmet! Jeg har nu kørt workshop med det i en sæson(5 måneder) med stor succes!