Det er ikke let at være barn, jo ældre man bliver. Man bliver mere selvbevidst og opmærksom på hvad andre siger og ser. Det kan være hårdt for selv den bedstes selvtillid. Når så teen årene klemmer sig på, begynder usikkerheden at banke lidt hårdere på døren. Hvis man kan fange børnene inden i deres udvikling og styrke dem til at hvile i sig selv, tror jeg man kan slå de fleste usikre tanker væk 🙂
Det handler meget om, hvad og hvilke inputs de møder i løbet af dagen, specielt i skolen, hvor de er rigtig mange timer i løbet af dagen. Det kan være rettelser, tilføjelser/forslag til ændringer, holdninger eller uhensigtsmæssige udtalelser, fra både lærere og elever. Og man er som forældre magtesløs ift at kunne hjælpe med at bearbejde disse nu og her når de opstår, med mindre man formår at booste sit barn hjemmefra af.
Et barns selvbillede handler ikke kun om, hvordan de måler sig med andre, når de ser sig i spejlet. Det handler i lige så stor grad om hvad de hører andre sige om sig. 1 negativ kommentar kan veje næsten så meget (hvis ikke mere) som 5 positive kommentarer. Man begynder hurtigt at tvivle på sig selv 💔
Det er desværre lettere at tro på det negative end det positive, der kommer fra andre 😔 De fleste tvivler i forvejen på sig selv i større eller mindre grad, hvor en enkelt negativ kommentar kan understøtte dette.
Og når først en kommentar er sået, kan den udvikle sig dybere og dybere og i værste tilfælde er med til at forme barnets opfattelse af sig selv gennem livet.
Styrken kommer hjemmefra, det er der man gror, healer og udvikles trygt 💜
Det kan være svært at sortere (usunde) venner fra i disse aldre, hvor de udvikler sig. Børn er skrøbelige selv, ligeså deres venskaber og fællesskaber. Nogle gange kan det ikke være muligt at vælge en fra uden at der (vælges) ryger en hel gruppe/fællesskab fra.
Det kommer meget an på barnets styrke, tro på sig selv og opbakning til den de er(prøver at finde frem til) hjemmefra. Jeg tror det bedste man kan gøre er at understøtte dem i deres vaklende år, med ros, kram(når de vil) og vise nysgerrighed for deres person(lighed) 💜
Selvtilliden vokser af at barnet oplever, at det de hører faktisk også holder stik. Som ros om deres evner/kompetencer eller anden opbakning og de efterfølgende gennemfører eller kommer igennem svære valg og helskinnet ud på den anden side. Det handler meget om realisme i disse teen år, med facts der er understøttet af erfaring, som de selv har testet af.
Et barn kan møde (mange) krav og negative inputs i løbet af dagen, nogle store andre små, de må bare ikke vægte mere end det positive man oplever 💜 Vi prøver at opveje dagen så meget som muligt herhjemmefra, nogle dage er sværere at få vendt end andre, så jeg har udviklet “The Positivity Game” til vores børn 🥳
Vores oplevelse er at børnene oplever at modtage ros bedre. De er mere opmærksomme på, hvor deres styrker ligger, gennem andres øjne og deres egne og dertil også tænke mere over deres handlinger, og hvordan de påvirker andre. Fx ved at lave 5, en anelse negative kort som “Du kan glemme at rydde op” eller “Du kan være en drillepind”, noget man kan grine lidt af også 😄
Der må bare ikke indgå “altid”, “hele tiden”, “oftest” eller “aldrig” på kortene, for det afspejler ikke virkeligheden og vil få kortet til at vægte langt mere end de positive og det er ikke det som er meningen med spillet, tværtimod.
Sørg gerne for at der er minimum 30 positivitetskort der matcher barnet/børnenes skills/kompetencer/personlighed eller det som trænger til at blive boostet og max 5 små-negative kort man kan grine lidt af 🙂
Seneste kommentarer