SØVN, SKEMA & VEJLEDNING

Små fif og gode råd, som har hjulpet os igennem livet med 3 børn. Opdateres som der kommes i tanke om flere ting 🙂

Søvn

Kan børn sove for lidt eller for meget?

Ja og ja. Vi kender det fra os voksne af. For lidt søvn går udover vores overskud, tolerance, koncentration og forstand. Det er ikke anderledes for børn. For meget søvn gør os dvaske, ødelagte i kroppen og umotiverede. Børn kan også opleve dette, men det er mere set hos teenagere og helt små børn. For meget søvn kan også være tegn på sygdom under opsejling eller igangværende, det er vores oplevelse, med for meget søvn hos børn. Hvis det sker, er vi altid opmærksomme på at se børnene lidt mere an ift deres helbredsstatus. 

Derudover vokser kroppen en hel del når den sover. Det er også her hjernen udvikler sig og processerer det der er sket i løbet af dagen, bla ved at drømme. Søvnen er derfor vigtig for børn ift til deres udvikling og deres trivsel.

Skema

Oversigter & Skemaer

Der findes flere oversigter og skemaer man kan finde på nettet. Børn er forskellige, hvor skemaerne er taget ud fra gennemsnittet. Det er nogle der sover lidt mere og har behov for dette, hvor andre sover lidt mindre, fordi de ikke kan sove længere. Minimum er nok det letteste at kigge på og holde sig på eller over 🙂

Skemaet herunder er et af de gængse gennemsnits skemaer. Der findes også et mere stramt et fra NOPA, hvis man hellere vil eller har behov for det.

Nyfødte

0-3 måneder

14-17 timer (pr dag)

Babyer

4-11 måneder

12-15 timer (pr dag)

Tumlinger

1-2 år

11-14 timer (pr dag)

Børnehavebørn

3-5 år

10-13 timer (pr dag)

Skolebørn

6-13 år

9-11 timer (pr dag)

Teenagere

14-17 år

8-10 timer (pr dag)

Unge

18-25 år

7-9 timer (pr dag)

Voksne

26-64 år

7-9 timer (pr dag)

Ældre

64+ år

7-9 timer (pr dag)

Vejledning

Hvordan sover man bedst

De fleste børn har det med at have behov for at få snakket dagen igennem før de skal sove, for ikke at skulle processere for meget af det som har fyldt i løbet af dagen i drømmene. Specielt hvis det har været uheldige, triste, svære oplevelser der har præget dagen. En god snak, når de ligger i sengen, for at få tømt hovedet og snakket igennem plejer at været rart for børnene herhjemme. Vores anbefaling er at man bagefter læser en historie eller sætter et lydbånd på, for at tage tankerne hen på noget andet inden de falder i søvn 🙂

Jeg vil ikke komme med holdninger til Ipads før sengetid, det er et forældre valg, som skal være helt op til den enkelte familie, hvad der fungere og giver mening. Man hører at nogle undersøgelser og læger siger at flimmeren ikke er god for hjernen kort før søvnen indtræder eller til at falde i søvn på. At det skulle virke godt for nogle andre har jeg dog ikke læst noget om 🙂