Små fif og gode råd, som har hjulpet os igennem livet med 3 børn. Opdateres som der kommes i tanke om flere ting 🙂
Nogle er gode til at få mange venner andre er gode til at finde få nære venner. Venner og bekendtskaber er lidt det samme når man er barn. Man er venner med alle man møder, og bedste venner med dem man leger mest med. Børn definerer ikke andre børn som bekendte, men alle de kender som venner, når de er yngre. Njae så er der så også de børn de ikke kan sammen med 😅 de går blot i samme børnehave/tilbud eller skole som barnet.
De yngste børn har vildt mange venner, specielt hvis de går i institution og dertil har søskende og deres venner er barnets venner 😄 Yngre børn 0-6 år skelner heller ikke mellem hudfarver, med mindre det er meget på tale derhjemme, oftest leger der stadig sammen med de andre børn uanset hvilke familiæer aner de måtte have. For børn i den alder handler det om hvad man kan byde ind med i legen og om man er omsorgsfuld, ikke en dyt andet.
Når børnene begynder at danne mere nære relationer:
De ældre børn har opvæksten med hjemmefra, der bestemmer deres tilgang og syn på deres omgangskreds. Det kan både være en begrænsning og en ekskludering, de kan møde eller selv skaber ud fra hvordan de er opdraget. Nu er man pludselig ikke venner med alle mere. Man kender muligvis enormt mange, men man holder kortene tæt til kroppen og bevæger sig som regel ikke helt så meget ud af sin komfort zone som da man var yngre. Hvis man ikke fodre og åbner op for forbindelserne til flere andre, så vil man risikere at blive hægtet af fællesskabet i klassen med tiden. Det kan være svært at finde sin plads i hierarkiet(hvordan de andre ser en) ift hinanden. Det kan give selv den stærkeste selvtillids issues.
At man bliver indskrænket på sine relationer, kan godt få nogle til at føle de “ingen” venner har, fordi de nu har meget få, nære relationer, andre er blevet hægtet af under gruppedannelser og hierarkiet i klasserne og har svært ved at passe ind i det billede klassekammeraterne har af en ift hvad man selv ser. Usikkerheden raser i disse år og hele vejen igennem teenage årene.
Der er mange tilbud og online kurser om “Hjælp dit teenage barn”, hvor hjælpesomme de er og hvad de koster, aner jeg ikke. Jeg tror dog på at ved at udruste sit barn til at være stærkt – have en solid selvtillid, være sig selv, turde og samtidig være omsorgsfuld for sine omgivelser, så har man lagt er fundament der bedre kan stå teenage årene igennem. For det er immervæk ikke let at være teenager!
Man får skabt nære relationer, lidt færre tætte venner, men samtidig også nogen man kan ses med oftere. Det kan skabe meget stærke bånd blandt venner. De fysiske venskaber og fællesskaber er dog begrænsede til ens nærområde. Man har ikke de store muligheder for at til og fravælge det ift andet. Hvis man ikke vil være alene, finder man en/sin plads i fællesskabet og prøver at passe ind så godt som muligt. Men på hvilken bekostning?
Det online er bredere. Jo man skal sortere meget fra og det kan være en jungle at finde et sted man lige passer ind i. Men chancen for at finde et sted der matcher til den man er og deler samme interesser er større. Så kan det være at nogle af disse fællesskaber også ses fysisk, når det er muligt, men man taber ikke kontakten og relationen til dem på samme måde, når der går længere tid imellem at ses.
Man kan være sig selv uden der kræves at man ska passe ind i et hierarki eller kasse for at være en del af fællesskabet. Man kan være del af mange og meget større fællesskaber online, i det omfang man selv magter det.
Corona nedlukningen har givet mange yngre adgang til online medier grundet situationen. Det er der delte meninger om, men det kan have været medvirkende til, at de har kunne opretholde deres venskaber og fællesskab, mens landet(og verden) er vendt på hovedet.
Seneste kommentarer